Vurderingsprincipper

Vurderingsprincipper 

FAQTUM's vurderingsmodel tager udgangspunkt i investeringsteorien, hvor fokus rettes mod nutidsværdien af de prognostiserede fremtidige resultater, samt restværdien ved prognoseperiodens slutning.

Afkastet på investeringen er til for at dække købers renter og afdrag. Nutidsværdiberegningen af fremtidige uddelingsmulige midler kan anvendes ved vurdering af alle virksomhedstyper.

Først beregnes de fremtidige uddelingsmulige midler, som består af de fremtidige resultater og effekten af, om virksomheden er under- eller overkapitaliseret.

Udover beregningen af de uddelingsmulige midler beregnes virksomhedens restværdi ved prognoseperiodens slutning - det vil sige virksomhedens salgsværdi.

Kalkylerenten er den rente, man vil have i afkastning på investeringen. En metode til at afgøre niveauet for denne kan være, at se hvad alternative placeringer giver af afkast. En anden metode er, at fokusere på den faktiske kapitalomkostning. Den faktiske kapitalomkostning kan udgøres af den gennemsnitlige vægtede kapitalomkostning "Weighted average capital cost", der udgøres af omkostningen for egen og fremmed kapital.

Vi kan simulere effekten af forskellige fremtidsscenarier gennem at ændre nogle af værdierne i modellen. Dette vil give et direkte udsving i vurderingen.

 

SwushBlue300