Virksomhedspriser stiger svagt

Nyeste tal viser svag fremgang i antallet af virksomhedstransaktioner samt svagt stigende priser

Hos FAQTUM følger vi løbende udviklingen indenfor antallet af virksomhedshandler, pris-udviklingen samt mængden af generationsskifter.

Der er stadig langt fra den nuværende aktivitet til den aktivitet vi oplevede i 2006-2007. Men der er en stadig stigende mængde af transaktioner samt en tendens til, at priserne nu stiger lidt.

Flere og flere danske virksomheder har vovet sig ud af busken og gennemfører eller varsler opkøb. Der er ikke længere kun tale om overtagelse af nødlidende selskaber. Når der så samtidig er en stor interesse fra udlandet omkring opkøb i Danmark - så ser vi enkelte tilfælde hvor P/E faktoren er tilbage på niveau med tiden før 2007.

FAQTUM's analytikere opdaterer i august måned den store analyse hvor vi beregner udviklingen i værdien af danske unoterede selskaber. Vores forventninger allerede nu er, at vi for første gang i tre år vil se en stigning i den samlede markedsværdi.

 

Abacus600x50